top of page
_20Q8390 2 jpg.jpg

Samtaleterapi ved
Jette Holmelin

Psykoterapeut MPF

Fokus på tilknytning, identitet, tab,
sorg og hospitalstraume

”Jeg kan på det kraftigste anbefale et forløb hos Jette. Jeg har selv gået hos mange forskellige psykologer og terapeuter igennem tiden, men hos Jette er det første gang, at jeg for alvor føler, at jeg får helet og arbejdet med det helt grundlæggende fundament for mine udfordringer. Jette formår at indfange rodårsagen og guide én nænsomt og trygt gennem forløbet” 

JULIE, KLIENT

Nærværende og respektfuld samtaleterapi i trygge rammer

Har du været ude for en udfordret opvækst eller oplevet tab, der har medført afsavn og sorg? Forhindrer det dig i at være dig selv og leve det liv, som du gerne vil? Og har du lyst til sammen med mig at udforske, hvorfor du er, som du er, og hvad der skal til for at ændre og udvikle dine mestringsstrategier?

 

Jeg tilbyder samtaleterapi i rolige og trygge rammer, hvor empati, respekt og tillid er i højsædet. Selvom samtalen tager udgangspunkt i dine nutidige problematikker, er der også mulighed for at undersøge og blive bevidstgjort omkring gamle overbevisninger og handlemønstre, som kan skabe plads for nye og opdaterede. Samtaleterapien vil desuden have for øje at opbygge din selvforståelse og selvaccept, der styrker dit selvværd. 

 

Mit teoretiske fundament er baseret på den oplevelsesorienterede psykoterapi med hovedvægt på fænomenologien og den emotionsfokuserede teori. Gennem samtalerne vil der derfor være fokus på et gensidigt samarbejde, hvor vi nysgerrigt og ufordømmende undersøger dine følelsesmæssige oplevelser, antagelser og handlinger, som kan spænde ben for dig i hverdagen. I dette arbejde vil der være opmærksomhed på kroppens sansninger og emotioner, så du bliver bedre til at mærke, forstå, udtrykke og regulere følelser og behov, der øger din bevidsthed og evne til at agere mere hensigtsmæssigt i livet.

Hvis du tænker, at det er noget for dig, kan jeg tilbyde dig personligt udviklende terapeutiske samtaler i et roligt og trygt frirum. 

Sideløbende med de terapeutiske samtaler modtager jeg løbende supervision og deltager i kurser samt videreuddannelser.

Velkomst

TEMAER

Terapi

Tilknytning

Har du i din opvækst haft erfaringer med at blive forladt, overladt til dig selv eller oplevet problematiske separationer fra dine nærmeste omsorgspersoner? Har du svært ved at være i tætte relationer med andre og distancere dig, eller kæmper du med at kunne adskille dig og ikke smelte sammen med den anden? Føler du dig ofte ensom og sårbar med indre uro og følelser, som kan være voldsomme og svære at håndtere, eller har du tendens til at lukke helt ned for kroppens signaler?

Kan du genkende nogle af ovenstående punkter kunne det tyde på, at du har erfaringer med en opvækst præget af en utryg tilknytning. 

Du kan også læse mere her om tilknytning.

Identitet

 

Kæmper du med selvkritik og præstation af frygt for ikke at gøre tingene godt nok, kan du opleve, at du i stedet for at stå ved hvem du er, kan påtage dig en rolle for at blive accepteret af andre. Kan kritik fra andre gøre dig sårbar og få dig til at miste troen på dig selv og dine evner? Betyder andres vurdering og anerkendelse af dig mere end din egen?

Kan du genkende nogle af ovenstående punkter kunne det tyde på, at du har en negativ identitetsopfattelse med manglende selvaccept og et lavt selvværd. 

Du kan læse mere her.

Tab og sorg 

 

Har du været udsat for et tab af en nær relation eller har mistet noget betydningsfuldt i dit livsindhold? Føler du, at sorgen og afsavnet mærkes overvældende og lammende, og at hverdagen er kaotisk og meningsløs med ringe håb for fremtiden?

I terapien vil jeg skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan få bearbejdet sorgen.

Du kan læse mere her omkring tab og sorg.

Hospitalstraume som barn

Har du som barn været ude for en traumatiserende hospitalsoplevelse, som fortsat spøger og blokerer for dig i dit voksenliv? Fornemmer du indre uro og følelsen af altid at være i alarmberedskab? Kan du have oplevelsen af at have svært ved at sige farvel og frygte at blive ladt alene tilbage? Føler du dig uselvstændig og kan komme i situationer, hvor du har vanskeligt ved at styre dine følelser, som kan gøre dig sårbar?

Føler du dig anderledes og ensom med manglende tillid til, at omverden vil dig det godt? Har du efter hospitalsoplevelsen oplevet koncentrationsbesvær og manglende indlæringsevne i din skolegang, som i dag har givet dig et lavt selvværd og præstationsangst?

 

Gennem samtale med fokus på kroppens sanser og følelser vil vi i trygge og tillidsfulde rammer folde hospitalshistorien ud og bearbejde den. Vi arbejder både i nutiden, hvor vi bl.a. sætter fokus på, hvordan indlæggelsen fortsat påvirker dit liv, din selvopfattelse og dit forhold til andre.  Vi vil også bevæge os tilbage i tiden og fortage indre barn-arbejde i forbindelse med hospitalsindlæggelsen, så du føler dig følelsesmæssigt mødt og forstået. Gennem vores møde og arbejdsproces vil du bevidstgøres, styrke din selvforståelse og dit selvværd samt danne nye erfaringer med trygge og tillidsfulde relationer. Dette kan medvirke til mere indre ro og et hensigtsmæssigt handlemønster.  

_20Q8100.jpg

Jette Holmelin

psykoterapeut MPF. 

Jeg hedder Jette Holmelin og blev uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i 2021. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening og arbejder under tavshedspligt i overensstemmelse med foreningens etiske regelsæt. 

Derudover er jeg uddannet sygeplejerske og specialpædagog og har over 25 års erfaring fra disse brancher i forhold til at arbejde med mennesker, som fysisk eller psykisk befinder sig i en smertefuld og vanskelig situation. 

I 2019 blev jeg færdig som sorg- og kriseterapeut og har sideløbende med uddannelsen arbejdet i en samtalegruppe for raske søskende til kræftramte børn under Favn, Børnecancer Fonden. 

Jeg er født i 1964 og har været gift med min mand i over 30 år. Jeg har to voksne børn og en hund. 

Om mig

Hvad koster

det?

Booking:

I forhold til tidsbestilling eller spørgsmål kan jeg på hverdage kontaktes på mobil 51623547 eller pr. mail: jetteholmelin@hotmail.com 

I weekenden kan jeg kontaktes på mail.

Klinikken har åbent alle ugens hverdage fra kl. 10.00 - 17.00.

 

Afbud:

Afbud skal meldes senest 24 timer før vores samtale, så der er mulighed for at give tiden til en anden.

 

Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves det fulde beløb.

 

Ved sygdom samme dag bedes afbuddet ske senest kl. 08.00 på sms til 51 62 35 47.

Priser og betaling:

Individuel samtale af 60 minutters varighed a 1000 kr.

Individuel samtale af 60 minutters varighed for studerende og ledige a 750 kr.

Der afregnes via mobilepay efter hver endt samtale.

Priser
Kontakt
bottom of page